mandag den 11. maj 2009

Den hvide/sorte mands byrde

Thomas og Cathrine er taget på ferie på en unavngiven tropeø i Caribien for at finde hinanden igen. Den etårige datter er med, mens sønnen Adam på 13 er blevet hjemme, fordi han hellere vil synge i kor med bedsteveninden.

Strandene er skønne, udsigten fra den lejede villa fantastisk, men lokalbefolkningen er knap så venlige, som parret kunne ønske sig. Idyllen i ægteskabet er svindende og egentlig ret uigennemskuelig. Hvad er der galt med kærligheden, og hvorfor går de ved siden af hinanden i stedet for at gå sammen?

Thomas opdager kort inde i opholdet en sort strandgæst som iagttager og filmer Cathrine, mens hun ammer, og han bliver rasende. Det udvikler sig sært uheldsvanger, og man fornemmer et truende sammenbrud forude. Da de senere kommer hjem til villaen, er Cathrines kommentar: »Det var da godt, der endelig skete noget«, hvortil han svarer: »Nu behøver der ikke ske mere«. Men det gør der, og efter et tåbeligt, misforstået og egentlig ret banalt mord skifter romanfokus helt fra parret til den myrdede sorte mand ”White Man”, som han kaldes på øen. ”White Man” er præsidentens søn, og det er ikke godt! Senere igen skifter fokus elegant videre til ”White Mans” engelske, hvide og lidt ældre elskerinde.

"White Man" er en flot roman, hvor den store og lille historie på fremragende vis griber ind i hinanden. Den tragiske skæbne, der rammer ”White Man” er både en følge af den historiske og politiske udvikling og et resultat af uheldige tilfældigheder, sat i gang af turister som intet forstår. Instruktøren (det fornægter sig ikke) Sara Johnsen er imponerende stilsikker i sin romandebut! Der er vidvinkel for alle pengene! Smukt!

Anmeldt af Jørn Lybech, bibliotekar

En historie fra det virkelige liv


Forfatteren, Kim Fupz Aakeson er måske især kendt for sine filmmanuskripter (bl.a. Den man elsker, Den eneste ene og Dansen), men han er også en ganske habil romanforfatter, hvilket han har bevist med bøger som Mellemvægt og Kommando Villavej.

I Jonna er 54 møder vi Jonna, som er økonom og en ganske hårdhændet pantefoged. En kollega som er flyttemand kan ”læse” personer og han spår Jonna død og ulykke. Jonna tror ikke på den slags, men ikke desto mindre begynder tingene at ramle om hende!

Sønnen Peter er psykisk uligevægtig, men har en sød kæreste, som han skal giftes med. Alligevel forsøger han et halvhjertet selvmord og ryger på den lukkede. Brylluppet aflyses, og samtidig dør Jonnas mor pludselig. Jonna har ikke (haft) et let liv – for lidt kærlighed både som barn og voksen, og nu står hun igen nøgen og uden egentlig netværk. Hun søger febrilsk at holde sammen på både søn og liv, mens hun inderst ind føler sig udsat for noget, som mange mennesker op i årene føler: Forspildte muligheder!

Barndommens traumer med en fordrukken far og en eftergivende mor ligger tungt i lasten, og man føler hele tiden, at hun balancerer på kanten af ragnarok. Men Jonna er ikke en social taber, som bare venter på andres aktion, men derimod en person som handler, og handlet bliver der, så bogen slutter egentlig lettere opmuntrende. En ind imellem knugende historie, men med bid og indhold!

Anmeldt af Jørn Lybech, Bibliotekar

onsdag den 8. april 2009

Mysterier fra Öland

Godt begyndt er halvt fuldendt kan man roligt kalde Johan Theorins to første bøger i en kvartet fra Öland. Forfatterens familie stammer oprindelig fra øen, og det giver bøgerne en fantastisk autencitet.

I Skumringstimen rækker historiens fangarme tilbage til en lille drengs forsvinden i et tåget og dystert ølandskab. Drengen er blot smuttet ud af bedsteforældrenes have et kort øjeblik, men møder ikke desto mindre sin ukendte skæbne i skikkelse af en stor mand. Drengen forsvinder!

Tyve år senere møder vi drengens mor - Julia, som aldrig er kommet sig over sønnens forsvinden. Hun hutler sig psykisk nedbrudt igennem på sygedagpenge i Göteborg og drikker for meget, lige indtil Julias far – Gerlof - kontakter hende og siger, at der er nyt i sagen!

Julia styrter fluks til øen, og indleder en hektisk jagt på nyt om drengens forsvinden. Julias og Gerlof maser sådan på med opklaringen, at nye overraskelser dukker frem af tågen – blandt andet om grådighed og hævntørst på øen, hvis landskab og persongalleri vi grundigt introduceres til.

Det er en glimrende spændingsbog med et godt plot, som ikke mindst har en overraskende slutning!

Natstorm starter hårdt ud med familien Westins flytning fra Stockholm til en gammel mytisk berygtet fyrmesterbolig på Öland for at starte livet op forfra – væk fra stress og jag. Nu skal livet leves med bed and breakfast og et roligere liv. Men det går helt anderledes!

Far Joakim er på vej til øen med de sidste småting, da han ringes op og får at vide, at et familiemedlem er druknet. Tilda Davidsson - den nystartede landbetjent - har imidlertid taget fejl af navnene. Joakim får derfor et chok, da han når frem.

Også i denne historie møder vi Gerlof, som nu er med til at give baggrund til fyrmesterboligens dystre historie.

Parallelt er der en indbrudsbølge i de lokale sommerhuse. Også denne historie bliver vi involveret i på en yderst spændende måde. Og for at det ikke skal være løgn, optræder der også enkelte genfærd. Så hele paletten er i brug!

Jeg glæder mig allerede til 3. og 4. del!

Jørn Lybech, Bibliotekar

Lån Skumringstimen på Holstebro Bibliotekerne >>

mandag den 9. marts 2009

Du ser træt ud, skal jeg holde dine bryster?

Maise Njor er nok bedst kendt som klummeskribent for Eurowoman, hvor hun ofte tager udgangspunkt i sig selv og sin hverdag.

I ”Du ser træt ud…” fortæller hun om sig selv og sit behov for at snakke nonstop, om barndomsminder fra Espergærde, over funderinger over chefers dansetalent til regelrette visioner for en ny feminisme. Alle disse tanker er tidligere offentliggjort i Eurowoman, som klummer.

Hvis man kunne lide at læse Michael Laudrups tænder: en korrespondance, så kan man også lide denne. Stilen er helt den samme, man genkender straks Maise Njors pen.

Personligt følte jeg mig mest underholdt i første halvdel af bogen, men det gør den ikke mindre morsom og hurtig at læse. Hvis regnen regner oppe på taget og du ikke har lyst til at danse regnedans for at få det til at holde op, så vil jeg anbefale du i stedet sætter dig i sofaen med det bedste slumretæppe, du kan finde, og så læs Maise Njors bog!

Så glemmer du, at det regner, og du kommer igennem dagen med et smil! - Og måske lettere mavekramper, fordi du bare må le højt.

Ditte Rasmussen, bibliotekar

Lån bogen på Holstebro Bibliotekerne >>

onsdag den 11. februar 2009

Til Krimimesse i det nedlagte Horsens Statsfængsel

D. 28. og 29. marts åbner fængslet dørene for krimimessen. Krimimessen 2009 sætter fokus på gyset i anledning af 200-året for gysermesteren Edgar Allan Poe.

Du kan møde omkring 50 forfattere og foredragsholdere, og igen i år går programmet ud over fiktionens verden. Der bliver mulighed for at møde specialister fra det virkelige liv. For eksempel retsmedicineren Sten Holger Hansen.


mandag den 9. februar 2009

At vove er at tabe fodfæste en kort stund. Ikke at vove er at tabe sig selv.

- så kort kan det næsten siges om bogen ”Spis, bed elsk: en kvindes søgen efter det hele i Italien, Indien og Indonesien” af Elizabeth Gilbert.

Elizabeth er træt af hverdagen og rejser efter sin skilsmisse ud i verden: Italien, Indien og Indonesien. Hun genfinder sig selv i den italienske mad, den indiske meditation og den nye kærlighed i Indonesien.

Alle skulle unde sig selv at tage fri fra hverdagen og rejse ud og udforske sig selv og andre kulturer. Hvis ikke man har modet til at miste fodfæste for en stund, så kan det for et kort øjeblik gøres sammen med Elizabeth Gilbert.

En rigtig god og varm fortælling om hvad livet byder på, hvis man er villig til at åbne op og tage chancer. Jeg vil gerne kunne anbefale den til alle, men det er nok os hunkøn, der vil få mest ud af at læse bogen.

Ditte Rasmussen, Bibliotekar.

mandag den 22. december 2008

Ironi i kunstnermiljøet!

Daniel Kehlmann: Jeg og Kaminski.

Den groteske skildring af den uduelige kunstkritiker Sebastian Zöllner, som meget gerne vil skrive kunstnerbiografien om den næsten glemte og dermed nærmest mytiske maler Manuel Kaminski.

Jeg og Kaminski er egentlig en debutroman af den senere så kendte forfatter til Opmålingen af verden, som gik sin sejrsgang verden rundt for et par år siden. At det er en debut lægger man nu ikke mærke til! Kehlmann har et virkelig gedigent sprog, og man frydes flere gange undervejs over såvel vendinger som romanens drive!

Den opblæste, selvovervurderede og dybt usympatiske Zöllner har indtil nu hakket sig igennem med små reklamejobs, og er nu endt som en falleret og drikfældig kulturjournalist på en avis, som ikke sætter kulturen højt.

Zöllner håber på snarlig berømmelse og rigdom på den gamle og stadig åndsfriske Kaminskis bekostning! På trods af manipulationer og falsknerier lykkes det imidlertid aldrig for Zöllner at komme ind på livet af kunstneren. Efterhånden bliver det klart, at Kaminski (og datteren) om muligt er endnu mere ferme i manipulationens kunst end Zöllner.

For læseren åbenbares den ene pinlige situation efter den anden. Flere gange må man krumme tæer over uforstanden, som er umådelig underholdende hos Zöllner. Det lykkes ham således at få sig møvet ind til en bedre middag med en lille kreds af Kaminskis venner. Resultatet er en forrygende skildring af de selvhøjtidelige typer.

Historien afsluttes med en herlig roadmovie-agtig tour de force, hvor Kaminski nærmest bortføres, men alligevel ender med det totale overtag over den forundrede Zöllner.

Jeg og Kaminski er en stor fornøjelse at læse, og så er den morsom og klog!

Jørn Lybech, Bibliotekar