Daniel Kehlmann: Jeg og Kaminski.Den groteske skildring af den uduelige kunstkritiker Sebastian Zöllner, som meget gerne vil skrive kunstnerbiografien om den næsten glemte og dermed nærmest mytiske maler Manuel Kaminski.
Jeg og Kaminski er egentlig en debutroman af den senere så kendte forfatter til Opmålingen af verden, som gik sin sejrsgang verden rundt for et par år siden. At det er en debut lægger man nu ikke mærke til! Kehlmann har et virkelig gedigent sprog, og man frydes flere gange undervejs over såvel vendinger som romanens drive!
Den opblæste, selvovervurderede og dybt usympatiske Zöllner har indtil nu hakket sig igennem med små reklamejobs, og er nu endt som en falleret og drikfældig kulturjournalist på en avis, som ikke sætter kulturen højt.
Zöllner håber på snarlig berømmelse og rigdom på den gamle og stadig åndsfriske Kaminskis bekostning! På trods af manipulationer og falsknerier lykkes det imidlertid aldrig for Zöllner at komme ind på livet af kunstneren. Efterhånden bliver det klart, at Kaminski (og datteren) om muligt er endnu mere ferme i manipulationens kunst end Zöllner.
For læseren åbenbares den ene pinlige situation efter den anden. Flere gange må man krumme tæer over uforstanden, som er umådelig underholdende hos Zöllner. Det lykkes ham således at få sig møvet ind til en bedre middag med en lille kreds af Kaminskis venner. Resultatet er en forrygende skildring af de selvhøjtidelige typer.
Historien afsluttes med en herlig roadmovie-agtig tour de force, hvor Kaminski nærmest bortføres, men alligevel ender med det totale overtag over den forundrede Zöllner.
Jeg og Kaminski er en stor fornøjelse at læse, og så er den morsom og klog!
Jørn Lybech, Bibliotekar
