Indtryk fra Krimimessen # 2

Tilbage til arbejdet: Skulle ha været til prisoverrækkelse i Trykkeriet med Det danske Krimiakademi men køen var meget lang!

Hurtig videre til Snedkeriet og Steffen Larsens interview med Martin Blom Hansen om Guitarsamleren som handler om rockmusikeren Simon som får stjålet sin meget sjældne Fender Stratocaster. Samtidig bliver hans bedste ven også myrdet og det bliver en lang flash-backagtig beskrivelse af Simons musikkarriere og ikke mindst guitarens levnedsforløb. Efter den udmærkede samtale som faktisk gav lyst til at læse Guitarsamleren måske ikke for plottets skyld men fordi guitarhistorien lyder spændende, gav Martin Blom eksempler på nogle typiske guitar riffs - han havde nemlig sin helt egen Stratocaster med. Lækkert!

Blev hængende og hørte Jannik Lunn interviewe Ditte Birkemose om hendes nye U233. Ditte Birkemose skriver om noget så sjældent som en kvindelig privatdetektiv. Kit Sorel blev oprindelig præsenteret i to romaner: Til toner fra Tosca og Hadets engel sidst i 1990’erne og vender nu tilbage, 54 år gammel og lykkeligt fraskilt. Hun har nu fået en tiltalende voksen søn og to børnebørn, som fylder meget i hendes tilværelse. Hun lever et minimalistisk liv, hvor hun for at få økonomien til at hænge sammen hyppigt er nødt til at bruge sin sygeplejerskeuddannelse og tage et par vagter på et plejehjem. Selve historien om U233 lyder lidt langt ude men ikke desto mindre kunne Kit Sorel godt lokke om ikke for andet så hendes livshistorie. Lyder slet ikke ueffen. Ditte Birkemose er iøvrigt gift med Flemming Jarlskov som skriver om privatdetektiv Carl Kock! Også en udmærket serie.

Derefter kom Jussi Adler Olsen på podiet, og han kunne virkelig trække folk til. Vi stod i tætte lag, sad på gulvet og hang i ribberne, og det var som han sagde, hans yndlingsbibliotekar Lida Wengel fra Horsens (den skønne kvinde!) der interviewede ham. Selv er jeg ikke vild med hans første bøger, men må nok se at få hul på hans nye serie om Carl Mørck. Lyder faktisk ret spændende og Lida kaldte Flaskepost fra P for en grum og skræmmende historie! Jussi har fået flere priser blandt andet Læsernes bogpris 2009 og også på denne messe hvor han fik Harald Mogensen-prisen af Det danske Krimiakademi! Folk var meget begejstrede og han var også synlig benovet over tilløbsstykket!

Jeg sprang hurtig over Elsebeth Egholm og gik i stedet ned for at høre Hans Laurens dramatisere Sorte tangenter!

En inciterende oplevelse som faktisk var et etmands teaterstykke. Egentlig er Hans Laurens både historiefortæller og forfatter og hans historie er nærmest en slags live krimi!
Han skelner åbenbart mellem hvide og sorte historier, og denne er naturligt nok én af de sidstnævnte, hvor kulden breder sig, afgrunden rykker nærmere, og ondskaben viser sit grumme ansigt. Et uddrag fra live-krimien lyder således:
Hun vendte ryggen til og som en kludedukke hang hun i en stor sort krog ned fra væggen…Det så ud som om, hun havde sat wiren fast til krogen og var sprunget ned fra bordet ind mod væggen, men ikke hårdt nok. Hendes nakke var ikke knækket i faldet. Hjælpeløst havde hun sprællet på krogen, mens hun desperat havde forsøgt at komme ned… Det var ret godt og der var helt stille selvom vi var 200 mennesker i salen.

Arne Dahl (Jan Arnald) var derefter på sammen med Jes Stein Larsen og her gjorde Dahl rede for hvorfor han skrev Elleve som blev en slags appendix til hele A-Gruppe historien. Elleve er ikke nogen særlig god bog (og det er jeg vist ikke den eneste der synes) men Arne Dahl mente at han blev nødt til at skrive den for at få serien ud af kroppen. Han er nu godt igang med en ny serie som handler om international kriminalitet! Så glæd jer bare - den bliver måske ikke helt så langt som A-gruppe serien. Arne Dahl var meget oplagt og folk var begejstrede for hans indlæg.

Tilbage til Snedkeriet for at høre Martin Jensen fortælle om sin nye bog. Martin Jensen (Eske Litle-serien osv) var fin at høre og han har netop fået udgivet Kongens hunde som er starten på en ny historisk krimiserie som foregår under Knud den Store i England og har 3 hovedpersoner: Illuminatoren Winston, stormanden Halfdan og krokonen Alfilda. De bliver hyret af kongen til at opklare et mord, men alt er ikke, som det synes umiddelbart! Håber de bliver ligeså interessante som Eske serien. Martin Jensens foregående historiske roman Ravneflugt er iøvrigt også knaldspændende!

Slutteligt styrtede jeg tilbage for at høre Henrik Palle og Bo Tao fortælle den fortsatte historie om Skurkologi! Denne gang om Serialdræberens fænomenologi i poststrukturalistisk fiktionsanalyse. Hylesjovt.

Og derefter hjem over Vrads Sande! Fed messe!

Venlig hilsen

Jørn Lybech

Indtryk fra Krimimessen # 1

Det var i år anden gang jeg deltog i Krimimessen. Sidste år var for egen regning, mens jeg var afsted for Holstebro Bibliotek i år.

Generelt synes jeg at Krimimessen er langt mere overskuelig og derfor egentlig også meget brugbar end Bogmessen. Man får meget mere kontakt med forfatterne og de er også langt nemmere at høre end på Bogmessen. Bogmessen er efter min ringe mening blevet alt for voldsom!

Camilla Winther Kratuberger og jeg valgte at dele dagen op så vi ikke overlappede for meget.

Lotte Garbers var årets indleder i Snedkeriet da kulturministeren havde valgt messen fra. Carina skulle ha indledt men hun var jo blevet gået. Lotte Garbers var i fin form og gjorde rede for krimiens nuværende stade i litteraturen. Hun mente at krimigenren var med til at sikre litteraturens folkelighed!

Derefter gik Henning Mortensen - forfatter til en lang række eksperimenterende krimier og skønlitteratur og netop aktuel med Det blanke vand som omhandler det velhavende ægtepar Seeman i fra Furesø-egnen. Han har dermed forladt Sondrup området ved Horsens hvor han plejer at slå sine folder (mord!). Mortensen var oppe på beatet og det var et fint interview. Han kan iøvrigt anbefales hvis man vil have krimier som indeholder såvel mord som humor!

Derefter flyttede jeg mig ned til Trykkeriet for at høre slutningen af Anton Koch Nielsens gennemgang af årets danske krimier. Det gør han bare supergodt! Han har sin helt egen stil, har været med til at oprette det danske krimiakademi og du kan læse meget mere af hans gennemgange her: http://www.kochskrimier.dk/

Hurtigt tilbage til Snedkeriet for at høre Susanne Staun (og hendes udvalgte "bogholder" Lotte Garbers). Staun er en meget særpræget krimiforfatter og hendes serie om Fanny Fiske er meget underlig! men også ret morsom. Hendes indlæg på dette års messe var lidt overgearet og kom til at handle om hele Fanny Fiske-serien og næsten ikke om den nyeste: Før jeg dør. Fanny Fiske var i mange år en effektiv profiler, der kunne læse meget om morderen ved at studere detaljerne i drabssagerne. Nu er hun ufrivilligt blevet pensionist, og hun kæmper stadig hårdere for at bevare sit ungdommelige udseende, undertrykke de ubønhørlige furer fra årenes gang og fortsat fremstå som en lækker sild! Det kræver at hun kan overtale sin stadig mere modstræbende kirurg til at udføre nok en ansigtsløftning. Men Fanny bider fra sig – livet ville ikke være værd at leve uden smækre unge mænd. Og hvis hun skal hive sådan en i land, skal hun ikke ligne fandens oldemor. Fanny Fiske er nok mest til de lidt mere specielle krimilæsere!

I løb tilbage til Trykkeriet for at høre Bo Tao Michaelis interviewe Peter Robinson som er en af mine store favoritter! Han er egentlig fra Yorkshire men bor nu i Canada! Hans serie om Alan Banks og kollegaen Annie Cabbott er noget af det bedste og mest gedigne krimistof man kan få fat i øjeblikket. Peter Robinson var i udsædvanlig fin form og Bo Tao så ivrig at han kom til at stamme - af begejstring. De kom blandt andet ind på det problem som forsinkelser spiller i forbindelse med oversættelser af Robinsons bøger. Den seneste der er oversat: En personlig sag er egentlig fra 2004-5 og temaet er trafficking. Da han skrev det var det stadig i nyhedens interesse mens det nu 5 år efter er ret fortærsket (hvis et så barsk tema kan blive fortærsket). Man kan kun ønske at forlaget bliver bedre til vær up to date. Men uanset at bogen er fra 2005 skal jeg bestemt ha den læst. Banks er en spændende hovedperson og måske får han endelig fat på Annie Cabbott - det fortjener de begge!

Derefter var der frokostpause og interview med Mette Grith Sørensen. Maden var elendig men interviewet gik fint. Resultatet kan ses i Dagbladet.

Venlig hilsen
Jørn Lybech

Vredens druer af John Steinbeck

Den aktuelle økonomiske krise, der rammer familier rundt omkring i verden hårdt, betyder at denne fremragende klassiker er sørgelig aktuel. For godt nok handler den om den økonomiske depression i 1930erne, men parallellerne til nutiden er tydelig.

Historien handler om Tom Joad, en ung mand der er løsladt fra fængsel. Han vender hjem til sin familie i Oklahoma. Familien drives desværre fra deres forgældede gård. Reklamer der lover velstand sender dem til Californien. Men utallige familier i samme situation betyder, at det næsten er umuligt at få arbejde. Det der skaffes er desuden underbetalt og ydmygende. Tom Joads kamp for familiens overlevelse får til sidst fatale følger

Steinbecks kritik af det amerikanske samfund og den økonomiske liberalisme er klar bogen igennem. På grund af forfatterens store menneskelige indsigt føler man virkelig med familien (Læs: ”de fattige”) i deres sociale deroute.

Tempomæssigt kan det indimellem mærkes at bogen er fra 1939, men sproget er stadigvæk frisk og bogens sluges hurtigt. Efter endt læsning er man overbevist om, at dette er en af de største amerikanske klassikere fra det 20. århundrede.

Thomas W. Jensen
Bibliotekar

Melankolsk, men smuk!

I Benn Q Holms nye roman: Den gamle verden er den 41 årige fallerede forsanger Dean Cox i det tidligere så glamourøse band The Spell på solonedtur gennem Europa med dæmoner i flasken og halvtomme arrangementer på snuskede småklubber i kalenderen. Samtidig er Ashlyn Tadder - den 25 årige søde amerikanske advokat (og fars pige) - på blandet dannelsesrejse i Europa, før hun skal indtræde i familiefirmaet. For læseren er det bare et spørgsmål om, hvornår de får det afgørende møde i hotellets dobbeltseng (kan næsten ikke vente) og det sker selvfølgeligt!
Forfatteren er glimrende til at give en fin stemning til såvel det midteuropæiske miljø som til de to hovedpersoner – og de fremtræder både troværdige og lyslevende – og egentlig også som personer som man kommer til at synes ret godt om.
Samtidig med at Den gamle verden er en ret traditionel historie om den lidt ældre mand, der møder den unge pige, så bliver romanen heldigvis også et møde mellem de meget forskellige familiehistorier som de bærer med sig og som giver en god ramme til fortællingen. Og den ender ikke nær så banalt som man kunne frygte. Det er ikke Holms bedste roman men den er absolut læseværdig!
Jørn Lybech
Bibliotekar

På ravnens vinger

Martin Jensen er en dreven fortæller, som med sin ”Eske Litle-serie”, ”Frit gennem Jylland” og ”Soldaterhoren” har holdt en høj standard indenfor den historiske genre. Nu har han begået en fabelagtig velskrevet historie - Ravneflugt - om drengen Skramme som får spydnavnet Hrafn, og som senere kommer til at tjene både Frankerlandets og Thüringens konger i årene 528-537.

Historien tager sig udgangspunkt i kongsgården ved Lejre, som bliver erobret af svenskerkongen ved lusk og forræderi. Hrafn stikker sammen med en flok halvvoksne knægte, der var under optræning til spydkæmpere, af mod syd for at undgå at falde i svenskernes hænder.

På vejen gennem Sydsjælland og ned over øerne må de kæmpe sig frem med sværd i hånd, og når slutteligen frem til det nordtyske område, hvor de melder sig i den thüringske konge sold. Bogen er fyldt med drabelig slag, voldsomme kampscener og barske voldtægter af de forsvarsløse kvinder. I det hele taget fylder kvinderne er del i historien. Deres skæbne er ikke altid lige munter.

Hrafn og hans krigskammerater ender som store krigere med jord og magt. Hele tiden ligger det dog i kortene, at han skal hjem for at tage kampen op med de svenske misdædere i det danske rige. Samtidig er Ravneflugt også en skildring af det begyndende skisma mellem de nordiske guder, hvor Hrafn sværger til Odin, mens den kristne blide gud vinder indpas i det tyske.

Bogen er en rigtig god og spændende røverhistorie. Forfatteren har gjort hvad han kan for at gøre den så realistisk som muligt, og det er lykkes over al forventning. Slug den! Det gjorde jeg.

Jørn Lybech, Bibliotekar

Lån bogen på Holstebro Bibliotekerne >>

Offer af S. J. Bolton

Tora Hamilton er læge, nygift og netop flyttet til de afsidesliggende Shetlandsøer. En blæsende og regnfuld eftermiddag gør hun et frygteligt fund. Liget af en ung kvinde er blevet begravet på Toras mark. Kvindens bryst er blevet åbnet og hjertet brutalt fjernet....

Så er rammen sat for en rigtig spændende krimi, hvor ingen er til at stole på!

Jeg læser ikke forfærdelige mange krimier, og hvis jeg gør, så er det ikke nogle bestemte genre eller typer jeg foretrækker. Jeg vil underholdes og have et plot der ikke lige lader sig gennemskue efter de første par sider. Og det fik jeg med denne krimi.

Sproget er let og og man sættes ikke bag om dansen med uforklarlige hændelser eller begreber. Og så passer hovedepersonen, Tora, lige til mit temperament: Hun er ikke superkvinde, men har stadig ben i næsen til, at hun ikke vil finde sig at blive afvist som et forvirrede kvindemenneske.

Både mænd og kvinder kan læse denne krimi, og jeg vil varmt anbefale den til alle med hang til spænding og gode plots!

Ditte Rasmussen, bibliotekar

Lån bogen på Holstebro Bibliotekerne >>

De (alt for) velvillige!

Efter at have tygget mig igennem godt 900 siders helvede, sidder jeg fuldstændig tom tilbage. De velvillige malker al energi ud af kroppen, og efterlader én med flere spørgsmål end svar.

Historien er i al sin enkelhed (!) historien om 2. Verdenskrig oplevet gennem SS-officer Max Aues blå, blå øjne. Han er Obersturmbahnführer, og som uddannet jurist får han til opgave at afgive meldinger om og forslag til forbedringer af den såkaldte Einsatz forskellige steder i Østeuropa og Rusland. Einsatz-grupperne havde til opgave at indfange og henrette jøder, handicappede, sigøjnere og i sidste ende vel også den lokale befolkning.

Det gør de med stor entusiasme, uden dog at være alt for effektive i starten. Det viste sig nemlig, at bortskaffelsen af så store befolkningsgrupper gav anledning til mange problemer. Først et stykke inde i 1942 havde blandt andet Eichmann (ham der senere blev fanget i Argentina og hængt i Israel) udviklet en metode, som sikrede størst mulig effektivitet og besparende foranstaltninger, nemlig Auschwitz og de andre dødslejre.

Historien er fortalt efter krigen, da Aue sidder i et eksil i Frankrig, hvor han slår sig ned efter krigens kaos. Hans erindringers detaljerede og grusomme skildringer er der absolut intet angrende over. Snarere mener Aue blot, at han dels har gjort sin pligt og fulgte ordrer (han er overbevist nationalsocialist og det var altid deres ”undskyldning”), og dels at han blot var uheldig med, at han blev udvalgt til at overvære bestialiteten. For som han sluttelig siger: "Hvis I er født i et land eller i en tid, hvor ikke alene ingen kommer og dræber jeres kone, jeres børn, men hvor ingen heller beder jer om at dræbe andres koner og børn, så pris Gud og gå i fred. Men hold jer altid dette for øje: Måske I er heldigere end jeg, men I er ikke bedre"

Det er et makabert udsagn og måske har han ret!

Jørn Lybech, Bibliotekar

Lån bogen på Holstebro Bibliotekerne >>