
Sekskanter, femkanter, spiraler, fraktaler og bølger. Naturens mønstre og former. Mønstrenes matematik og fibonaccitalrækker. Det er i denne naturens verden, at amerikanske strikkedesigner, Norah Gaughan, har fundet inspirationen til sin strikkebog.
Hun er klog og vidende – en god kunsthåndværker med eftertryk på både kunst og håndværk.
Det koster herlig umage at gennemskue de amerikanske strikkeforkortelser og at omsætte inches til centimeter, og efter nogle forsøg lykkes det sikkert også for mig at gøre hende kunsten efter, men først og fremmest åbner hun mine øjne for inspirationen omkring mig og får mig til også på denne måde at glædes over den rigdom af mønstre og former, der omgiver os.
Blusen på billedet er strikket af 8 femkanter – og nogle ribborter.
- Og så der er meget mere inspiration at hente på bloggen: http://knittingnature.blogspot.com
Anne Marie West, Holstebro og Vinderup Biblioteker
Lån bogen på Holstebro Bibliotekerne >>