tirsdag den 4. december 2007

Julemad

Nu skal vi i gang med at tilberede julemaden. Kager og konfekt kan i hvert fald godt laves i god tid før jul, blot man husker at sætte tape omkring kagedåsens låg!!
Vi har nok alle vore favoritter, der altid skal laves til jul, traditionerne skal holdes, men derfor er det ingen skade til at lade sig inspirere af de mange flotte bøger med opskrifter på alverdens dejlige julemad. Det kan være, der bliver føjet nye opskrifter til julerepertoiret!

Du kan låne mange flotte, indbydende bøger med juleopskrifter, her er et udvalg:

Jul. Af Camilla Plum. Politiken, 2007
Helt ny flot julebog med mange også utraditionelle opskrifter.

Bedstemors juleopskrifter. Af Vibeke Fode. Aschehoug, 2003.
Bogen samler alle de klassiske juleopskrifter med mange indbydende farvefotos.

Jul & vintermad. Af Kille Enna. Politiken, 2005.
Den kendte kok Kille Enna giver her sit bud på opskrifter med eksotisk islæt.

Julebogen. Af Lone Rahbek Christensen og Isabella Smith. Aschehoug, 2002.
Bogen indeholder mange opskrifter på julemad, bagværk og konfekt, men giver også ideer til julepynt og dekorationer.

Julens bedste mad. Af Anne Skovgaard-Petersen. Gyldendal, 2001.
Her er der opskrifter på den traditionelle julemad. Her kan du lære, hvordan du laver brun sovs og sprød svær og bogen indeholde også ideer til mere moderne julemad.

Politikens bog om jul og vinter. Af Anna og Fanny Bergenstrøm. Politiken, 1996.
Bogen er meget flot og indbydende illustreret og der er opskrifter på julemad, ideer til dekorationer pynt og gaveindpakning.

Verdensfester
. Af Hanne Kruse. Mellemfolkeligt Samvirke, 2002
Dette er en anderledes julebog. Den indeholder opskrifter på juleretter samt beskrivelser og billeder af juleskikke fra hele verden.